Gratis fragt til pakkeshop ved ordre over 195,- ! 📦



GRØN SIDE💚

Velkommen til vores grønne side. Formålet med siden er ikke at få dig eller nogen andre til at cykle mindre, anderledes eller overhovedet ikke.
I Ulti-Wax har vi blot en ambition om at gøre cykelbranchen mere grøn, men uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi er selv cykelryttere og elsker de danske landeveje, skove og sociale fællesskab. Af de to årsager har vi skabt Ulti-Wax.

I det følgende kan du læse hvordan vi forsøger at bidrage positivt til vores grønne mission. Har du en idé eller sidder du selv med en virksomhed, der kan hjælpe os på anden vis, skal du ikke tøve med at skrive til os!

Vi producerer/udvikler selv vores produkter. Du får dermed lov til at læse om vores handlinger fra produktion til forsendelse og din egen brug af vores produkter.Fra idé til virkelighed

Kender du det at få en god idé, men ikke får den realiseret? For os tog det små 5 år at udvikle en flydende kædevoks, der overhovedet ikke indeholdt farlig kemi eller var skadelig for miljøet. Vi er ikke bange for at prøve vores ideér af - derfor er vi i en konstant rivende udvikling og tøver ikke med at genskabe produkter på en miljø-rigtig måde som sikrer en grønnere fremtid for os alle.

Udvikling af produkter

Det hele starter med udviklingen af vores produkter. Vi gennemtester produkterne til punkt og prikke, for at imødekomme alle former for fejl, der kan gøre at vi må trække produktet tilbage. Vi tester produktet på vores egne cykler, cykelture mv., men anvender også produkttestere, der kan bidrage positivt og effektivt med relevant feedback. På den måde skærer vi mange udviklingstimer fra og minimerer så meget spild som overhovedet muligt.

Vi udvikler ikke produkter med det formål at de skal være ens med øvrige produkter på markedet. I udviklingsprocessen forsøger vi derimod at tænke nyskabende med fokus på bionedbrydelighed og kvalitet. Det er bl.a. derfor at vi kan producere kædevoks, der dufter af tyggegummi og ikke kemiske tilsætningsstoffer.

Produktion

Ved at udvikle en metode til blandt andet at producere kædevoks, som hidtil har været umulig for os - kan vi bruge minimalt strøm og giver os ikke affald som skal smides ud. Flere af vores maskiner er manuelle og kører på håndkraft. Vi producerer selv labels til produkterne og kan derfor nøjes med at lave den mængde vi skal bruge til f.eks. et batch kædevoks.

Produkter

Alle vores produkter er 100% bionedbrydelige. Produkterne skader derfor ikke naturen, når du f.eks. slider voksen af kæden på turen i skoven, punkterer hvor der siver lidt tubeless væske ud på cykelstien eller vasker din cykel i indkørslen.

Forsendelse

Vi sender pakker i genanvendt emballage og bruger de papkasser som ikke længere kan bruges som kassefyld.

Din brug af produktet

Vi forsøger at skabe produkter, der er så nemme at anvende, at de ikke skaber gener for din brug af produktet. Cykling skal være nemt, uanset hvor garvet man er. Effektiviteten i produkterne gør at de har en holdbarhed, hvor du når at få reel gavn af produktet. Dog uden at du ender med at have en rest stående, som kan gå i glemmebogen og derfor i sidste ende bliver smidt ud, uden at være brugt til fulde.

I Ulti-Wax har vi et pantsystem på vores produkter. Pantsystemet kaldes for ‘Recycle Cashback System’. Det betyder at du kan aflevere emballage hos din lokale Ulti-Wax forhandler og få 10,- i rabat ved køb af et andet Ulti-Wax produkt.

Forhandleren sender på et tidspunkt den brugte emballage til os. Vi gør emballagen ren og genanvender den 100% i vores produktion, hvis den ikke er beskadiget. Du kan derfor være heldig at modtage en emballage, der allerede har været anvendt af en anden cykelrytter eller måske en af de flasker, der var med til at vinde DM i XCM, XCO, CX eller TT sidste år.

Vores bidrag til en bedre fremtid

Ved at producere produkterne i Danmark og bruge danske råvarer - kan vi garantere at klimaaftrykket er væsentligt mindre end når du bruger et produkt importeret fra udlandet. Også selvom det er bio-nedbrydeligt - vil det stadig have et tungere aftryk på C02 udslippet.